svnbendeda
Cala Macarella

Cala Macarella strand

Cala Macarella kortNaturstranden Cala Macarella ligger i den sydvestlige del af Menorca, mindre end 2 km fra den populære ferieby Cala Galdana.

Stranden generelt
Cala Macarella er en flot naturstrand, der ligger i en af Menorcas flotteste og mest fotograferede bugter.

Sandet er lyst og fint. Vandet er utroligt klart, og især på afstand har vandet flotte turkise nuancer. Der er sjældent bølger.

Cala Macarella Menorca

Der kan ikke lejes solsenge og parasoller på stranden, men der er dog toiletter. I højsæsonen er der også en livredder på stranden. Der er to parkeringspladser. Den nærmeste ligger ca. 300 m fra stranden, mens den anden ligger ca. 1 km væk. Sidstnævnte er gratis.

Fra Cala Macarella fører en sti hen til den mindre Cala Macarelleta. Turen går over klipperne og tilbyder nogle flotte udsigtspunkter undervejs.

Cala Macarella strand

Børnevenlighed
Dejligt blødt sand og lavt vand gør Cala Macarella til en meget børnevenlig strand. Det gælder dog kun for de børn, som kan klare den 5-15 minutter lange gåtur til stranden.

Vandsportsaktiviteter
Ingen vandsportsaktiviteter, men det er fantastisk at svømme og snorkle i bugten.

Cala Macarella restaurant

Strandrestauranter
Restaurant Susy, som ligger helt ned til stranden, har et varieret menukort. En af favoritterne er de såkaldte raciones, som er store portioner tapas.

Cala Macarella Menorca

Feriebyer i nærheden
Feriebyen Cala Galdana, der ligger lige i nærheden af Cala Macarella, er en af de største feriebyer på Menorca. En flot og hyggelig ferieby, der har mange hoteller, restauranter, butikker og ikke mindst en meget stor sandstrand. Hotellet Melia Cala Galdana ligger helt ud til stranden, og er efter vores mening byens bedste hotel.

Lidt længere væk ligger feriebyerne Cala’n Bosch og Son Xoriguer, der er også er meget populære.

Cala Macarella kort
På kortet ses Cala Macarella og lidt mod syd den mindre strand Macarelleta. Det er også tydeligt at se stierne hen til Cala Galdana mod øst og Cala Turqueta mod vest. Begge stier er ca. 2 km lange.